lørdag den 10. januar 2015

Stormen raser...

 Awa og jeg har været på skue i Gjern i dag. Hun var alene i hvalpeklassen, fik særdeles lovende og blev BIR hvalp med en flot bedømmelse. Dommer Hans Erik Pedersen skrev bl.a "feminint hoved og udtryk, korrekt bid, godt pigment, mørke øjne, velansatte ører, god hals og overlinje, korrekt kvadratisk kropsbygning, velvinklet for og bag, bevæger sig godt og racetypisk, godt temperament". Desværre har jeg ingen billeder fra dagen, da jeg var alene afsted.

Nu slapper vi af og hygger os indendøre, for "Egon"raser ude og han er sandelig vred. Hundene har været i haven et par gange, men er hurtigt kommet ind igen. Jeg er bange for de flyver væk. Vores søde Angel er også kommet ind og hygger med os. For flere år siden blev hun spået et kort liv pga dårligt hjerte, men nu fylder hun snart 8 år og der er intet tegn på hjerteproblemer. Er hun ikke dejlig?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar