tirsdag den 4. november 2014

Vi er her endnu

Hold da op hvor tiden iler afsted. Det er ved at være længe siden jeg har fået noget på bloggen. Vi har ellers haft en masse dejlige oplevelser med hundene siden sidst. F.eks var vi til Tibbedag i Odense sidste søndag i september. Det var et rigtig godt arrangement Hanne havde stablet på benene.
Vi startede med at gå en tur så hundene kunne se hinanden an og bruge noget energi inden næste punkt, hvor de skulle forholde sig i ro. Opdrætter og dommer Christel Hoppe havde taget turen fra Tyskland, for at fortælle os, hvordan en Tibetaner skal se ud ifølge standarden. Det var rigtig spændende. Efterfølgende var der små workshops, hvor man bla. kunne få gode råd om pelspleje til hverdag og udstilling, lære sjove tricks med sin hund, få klippet kløer på hunden eller få den målt, samt få gode råd om adfærd. Så var det tid til det store Tibbe-frokost-tagselvbord, hvor alle deltagere havde medbragt en eller flere retter. Og sikke et bord. Der var noget for enhver smag. Vi sluttede af med Kinesisk lotteri til fordel for KAT-Centre i Nepal. En rigtig dejlig dag, hvor vi desværre ikke fik taget så mange billeder.
Awa var på bordet og Christel fortalte,
 hvad hun syntes om hende i forhold til standarden.
Hun er selvfølgelig helt perfekt :-)

Yvonne viser hvordan man kan lære
sin hund sjove tricks


Awa fandt sig en legekammerat på næsten samme alder :-)
I weekenden den 1.+2. november var vi på udstilling i Herning. Vi fulgtes lørdag med vores dejlige veninder Susan og Lukla. Det var som sædvanligt rigtig hyggeligt med en tøsetur. Jeg havde både Dhana og Awa med. Awa klarede sig flot, fik SL og vandt klassen. Bror Tango kunne vi dog ikke slå, så det endte med BOS baby. Dommeren skrev: Velkonstrueret tæve, feminint hoved, Korrekt placerede øjne af god størrelse, saksebid, god halslængde, veludfyldt forbryst og krop for alderen, korrekt haleansætning, parallelle haseled, korrekt pelsstruktur, bevæger sig frit med god skridtlængde. Fin rejsning.
Dhana fik excellent og blev nr tre ud af fire tæver i åben klasse. Dommeren skrev: Prima hovedproportioner, dejligt feminint udtryk, korrekt bid, godt forbryst, harmonisk bagbensvinkling, god brystdybde, korrekt haleansætning, korrekte poter, frimodigt temperament, bevæger sig parallelt bag, en anelse bredt frem.
Jeg er rigtig stolt af mine piger <3 Pigernes mødre klarede sig også rigtig flot. Dhana's mor Lukla vandt åben klasse og Awa's mor Halli blev bedste tæve og BIM. Flot gået. Tllykke til Susan og Merethe.

Søndag var jeg afsted igen, men havde kun Awa med. Hun fik SL og blev nr 3 af 3. Dommeren syntes åbenbart hun var for stor. Hun skrev: 5 months, squarely built, good shoulders, topline and tailset ok, rear angels, nice mouth, good head, sound enough on the move. I hope she stops growing now.
Det håber jeg nu ikke hun gør, stopper med at vokse altså, for så bliver hun en lille Tibbe. Det er der nu nok heller ikke de store chancer for :-)

Her er lidt billeder fra lørdag. Tak Susan og Merethe :-)
 
Marina og Tango, Dommer Lene Jakobsen, Awa og Marianne

Min smukke, dejlige Dhana <3

Marianne og Dhana, Susan og Lukla, Gitte og Joya


Dhana på bordet


Søde Susan og jeg på tøsetur <3 Jeg glæder mig allerede til næste gang